Tyrkiet - onsdag den 18. juni - onsdag den 2. juli 1997

Forrige dag Oversigt Næste dag

Tirsdag den 1. juli 1997

Sidste hele dag på rejsen. De fleste havde vist set det, som de gerne ville se, så alle valgte at gentage gårsdagens begivenheder. Først til stranden. I dag var det endnu varmere end igår. Det skønneste sted var ude i vandet!

Christian og Danny leger på stranden (1. juli 1997)

Middagsmaden blev fortæret hos Ali, der har til huse på stranden med en intermistisk bar. Maden hentes hos naboen, der mere ligner et cafeteria.

Jens diskuterer ivrigt med Ali & co. (1. juli 1997)

Mads og Erik skulle prøve en tur med faldskærm. Det foregår ved, at man får en sele omkring livet og når faldskærmen er ledig, kobles den på selen, der igen er sat fast til en båd, der trækker faldskærmen og (forhåbentlig) Mads og Erik i luften. Vinden var svag, så de kom ikke så skrækkelig højt op, men udsigten har sikkert været forrygende alligevel.

Mads og Erik under indflyvning (1. juli 1997)

Efter frokosten slappede vi af på og omkring hotellet. Der var for varmt at bevæge sig alt for meget ud, så vi hyggede os istedet. Om aftenen skulle vi tage afsked med vores taxachauffør. Marie og Alex forærede ham en klapvogn, som de havde haft med. Den var godt brugt og ville nok skabe noget mere lykke i Tyrkiet end hos en dansk familie.

Alex havde fundet en restaurant, hvor de hjertens gerne ville købe alt, hvad der stod Spies på. Det indbragte nogle kolde øl!

Far ville gerne, at vi spiste sammen den sidste aften. Stedet skulle være 'No Name' - en restaurant ikke langt fra hotellet. Flere af os havde besøgt stedet i løbet af ferien og alle havde været tilfreds. Men denne aften kunne de ikke tage sig sammen. Vi ventede 45 min. på at få noget at spise. Vi brokkede os, for klokken var efterhånden mange og vi var alle ved at være sultne og trætte. Der gik yderligere 15 min. og da der stadig ikke var kommet noget mad, valgte vi at forlade stedet. Det var lidt kedeligt, for det var næsten for sent at finde et andet sted at spise. Vi blev spredt lidt for alle vinde - efter de ønsker, som hver familie havde. Det blev en af de aftener, som man ønsker, at man kunne gøre om igen. Mest synd for far, der gerne ville have haft os samlet denne sidste aften.


Forrige dag Oversigt Næste dag